Brand your business

Markedsfør jeres virksomhed med en effektiv syns- og smagsoplevelse, hvor kombinationen af tekst- og billedrepræsentation i form af jeres logo og eventuelle tekst sammen med indholdet i emballagen, skaber et sanseligt og velsmagende visitkort for jeres virksomhed.

Vi kan levere en one stop løsning til jer, lige fra et grafisk layout baseret på idéfasen til tryk af emballagen og pakning med det ønskede indhold. Vi bestræber os altid på at opfylde jeres behov og ønsker, og er selvfølgelig behjælpelig med vejledning til valg af design, emballagetype og indholdet i emballagen.

Vores engagerede og kompetente medarbejdere sikrer dig effektivitet og høj kvalitet i alle tænkelige løsninger, hvad enten de skal trykkes som digitaltryk eller alternativt som flexotryk.

Vi arbejder altid på at rådgive vores kunder frem til de bedste løsninger – det gælder også på miljøområdet, hvor vi har skarp fokus på miljøbelastningen fra de tryksager, som produceres i vores hus. Vores holdning er klar – vi er og vil fortsat være på forkant på miljøområdet. Derfor arbejder vi målrettet på at kunne levere produkter som enten vil være 100% genbrugelige eller 100% nedbrydelige.